(foto: Børnesamtaler – foto.png)
Af Advokat Tina Linnelyst med inspiration fra rapport om ”Børneinddragelse i Familieretshuset – Børns oplevelse af børnesamtalen og kontaktpersonsordningen 2023” fra VIVE.
Skal barnet bo hos den ene – eller den anden forælder?
I første omgang forsøger mange forældre at indgå en frivillig aftale om fordeling af børnene ved skilsmisse eller samlivsophævelse.
Lykkes det ikke at indgå en frivillige aftale, eller er forældrene uenige om, hvorvidt den samværsaftale, der gælder lige nu, er den rigtige for barnet, må der nødvendigvis ske en vurdering af situationen – og af aftalen – særligt ud fra barnets perspektiv.
Familieretshuset behandler sager om bopæl, samvær og forældremyndighed. Jeg vil her fokusere på elementer fra den praktiske proces, der er omkring børnene ved fastsættelse af samvær og bopæl.
Mit udgangspunkt her er en aktuel undersøgelse fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, hvor Karen Margrethe Dahl og Misja Eiberg har udarbejdet en rapport under titlen ” Børneinddragelse i Familieretshuset – Børns oplevelse af børnesamtalen og kontaktpersonsordningen 2023” for Familieretshuset.
Som familieretsadvokat for mange familier i kontakt med Familieretshuset og Familieretten har jeg med stor interesse læst undersøgelsen, og jeg behandler her nogle af de berørte emner omkring børneinddragelse og kontaktpersoner.
Børns ret til at blive hørt:
Ved mit nærmere kig på undersøgelsen faldt jeg især over dens betragtninger om børns inddragelse undervejs i processen, når der sker behandling af sager i Familieretshuset.
Der er – og skal være – fokus på børneinddragelse ved afgørelse af sager om bopæl, samvær og forældremyndighed.
Børns ret til at blive hørt i forhold til ønsker om samværets fordeling og deres egne ønsker er en rettighed, der helt grundlæggende kommer fra FN’s konvention om barnets rettigheder artikel 12, der sikrer børns ret til at få deres synspunkter hørt og vægtet i sager, der vedrører dem.
Børneinddragelsen i Familieretshuset sker i praksis sådan, at børnene efter Familieretshuset konkrete vurdering af barnets forventede udbytte, vil blive indkaldt til samtale undervejs i sagsbehandlingsforløbet.
Samtalen giver sagsbehandler og den medvirkende børnesagkyndige fagperson et indtryk af barnets egne ønsker og behov.
Mange børn er i klemme i forældrenes modsatrettede ønsker og holdninger til, hvad der er bedst og vigtigst for børnene. Børn reagerer derfor med tavshed, gengivelse af det de har hørt de voksne sige eller ved at sige det højt, de selv ønsker at give udtryk for.
Familieretshuset har som nævnt ovenfor iværksat en undersøgelse om ”Børns oplevelse af børnesamtalen og kontaktpersonordningen 2023”. Denne undersøgelse er udarbejdet af VIVE for Familieretshuset. Undersøgelsen har kastet lys på de svar, der er indsamlet fra børn, der har været til børnesamtaler i Familieretshuset.
Det gav mig inspiration til at skrive lidt om emnet og børnesamtalerne, da mange forældre er lidt skeptiske omkring det at sende sit barn til en børnesamtale i Familieretshuset eller i Familieretten.
Ændrer det mon noget, at barnet bliver hørt?
Udgangspunktet for børnesamtalen er familiens situation:
Hvis forældre ikke bor sammen eller har besluttet at flytte fra hinanden, og dermed splitte familien op, føler mange sig usikre på, hvad der er det bedste at gøre for børnene. Måske har forældrene svært ved at samarbejde og kommunikere om at finde en god løsning på den nye familiesituation. I det tilfælde vil en af forældrene ofte skulle starte en sag i Familieretshuset for at få:
- Den anden forælder i tale om samvær, bopæl og/eller forældremyndighed
- Børnefaglig rådgivning, og oplysninger om barnet set udefra,
- En juridisk afgørelse i sagen.
Den børnefaglige rådgivning sker ud fra de generelle iagttagelser omkring barnets alder. Særligt små børn har ofte brug for et samvær, der indeholder hyppige skift, så perioden uden kontakt med samværsforælderen ikke bliver alt for lang.
Helt små børn har ifølge børnesagkyndige brug for kontinuitet i samværet for at bevare tillid og genkendelighed. Det søges blandt andet håndhævet ved at lovgivningen har fastsatte rammer for minimumssamvær, svarende til barnets alder.
Mange forældre søger hjælp til vurdering af barnets behov, og de vil som udgangspunkt gøre alt det, de kan for at give deres børn de bedste vilkår i den nye familiesituation.
Helt små børn kan ikke deltage i børnesamtaler, da de ofte ikke har et tilstrækkeligt sprog eller den nødvendige modenhed, der kunne gøre dem i stand til at udtrykke sig om deres ønsker.
”Børn er meget forskellige, både i adfærd og åbenhed overfor fremmede. Det er en betroet opgave at få barnet til at vise tillid og åbne sig for en samtale om det, der nogle gange er svært.”
Børnesamtale for mit barn?
I Familieretshusets børneenhed sørger man for at børn i alderen 6-17 år inddrages. Det vil sige, at barnet får mulighed for at komme til orde og have indflydelse på sagens udfald. Det er ikke udelukket, at der kan planlægges samtaler for børn, der er yngre. Det afhænger af en konkret vurdering.
Det er også op til forældrene at gøre opmærksom, hvis det er deres indtryk, at barnet kunne have brug for at udtale sig, for at føle sig hørt i konflikten om samværets fordeling.
Når der sker indkaldelse af børn til en børnesamtale, tilbydes barnet støtte. Det er for de fleste børn en meget uvant situation, og det kræver selvfølgelig både robusthed og lidt mod at åbne sig i en samtale med fremmede personer.
Udover for eksempel pædagoger fra børnehave/institution, fritidsordning eller skole, der kunne være trygge tillidspersoner for barnet, kan også andre private relationer være en støtte, ved at følge barnet til børnesamtalen.
Det er særlig vigtigt, at der er tale om en neutral person, der ikke er involveret i konflikten eller en person, der kan opfattes som partisk overfor en af forældrene, da dette vil sætte barnet i en klemme. På det grundlag foretrækker mange at lade barnet følge af en kontaktperson udefra.
Har institutionen ikke ressourcer til at tilbyde en bisidder/kontaktperson til barnet, eller er der på grund af skift mellem institutioner eller lignende bare ikke lige nogen, der er oplagte til opgaven, ja så findes der en kontaktpersonordning via Familieretshuset.
Der kan tilbydes barnet en Kontaktperson:
”Mange børn oplever, at det vil gøre en eller måske endda begge forældre kede af det, hvis barnet giver udtryk for, hvordan det virkelig ønsker at samværet skal se ud. Det kan derfor være en lettelse at have en neutral kontaktperson ved sin side at tale med”
Kontaktpersonen er med til at sikre, at barnet inddrages på en passende måde, så der ud fra et alderssvarende og trygt miljø gives mulighed for at barnet finder ro i omgivelserne og i de personer, der stiller spørgsmål under samtalen.
Der er særlige rum i Familieretshuset og Familieretten til gennemførelse af børnesamtaler, og omgivelserne virker mere indbydende og trygge for børnene end et mødelokale sædvanligvis ville gøre.
I de rammer arbejder fagpersonerne på at opbygge en tillid mellem barnet og de tilstedeværende, så samtalen kan hjælpes lidt på vej. Barnet får ofte mulighed for at tegne eller fordybe sig i noget legetøj, så opmærksomhed hos barnet afledes, indtil tilliden er skabt, og barnet kan slappe mere af i situationen.
En kontaktperson udpeget via Familieretshuset giver støtte og rådgivning til barnet undervejs i processen. Hvis der er tale om den gruppe, der særligt er set på i undersøgelsen fra VIVE, altså de 6-17-årige, er der typisk tale om skolebørn.
Skolebørn kan have brug for støtte til at formulere overfor kammerater, hvorfor barnet skal være væk fra skolen den pågældende dag, støtte til praktik omkring mødetid og -sted eller bare brug for oplysninger om, hvem der vil være til stede i Familieretshuset til børnesamtalen og mange andre spørgsmål, der ved at blive besvaret kan gøre det hele lidt lettere for barnet.
Kontaktpersonen taler derfor med barnet uden, at forældrene er til stede. Det giver et frirum til at kunne udtrykke sin frustration, usikkerhed, tvivl og måske endda manglende lyst til at udtale sig, eller barnets behov for at dele sine tanker om følelsen af næsten at skulle vælge mellem sine forældre.
Mange børn oplever, at det vil gøre en eller måske endda begge forældre kede af det, hvis barnet giver udtryk for, hvordan det virkelig ønsker at samværet skal se ud. Det kan derfor være en lettelse at have en neutral kontaktperson ved sin side at tale med. I undersøgelsen har VIVE spurgt børnene om, hvordan de har oplevet ordningen.
Børnesamtalen på barnets præmisser:
Når Familieretshuset beslutter det under sagens behandling, afholdes der en børnesamtale med barnet, hvor barnet kan være støttet af en kontaktperson eller en bisidder, som beskrevet ovenfor.
Familieretshusets sagsbehandler eller børnesagkyndig skriver på baggrund af samtalen et notat, der indgår i sagen.
Inden notatet færdiggøres aftales det med barnet, om der er passager eller oplysninger, som barnet ikke ønsker at Familieretshuset videregiver til forældrene. Denne mulighed for at ”have hemmeligheder” med den eller de personer, der interviewer barnet, kan hjælpe barnet derhen, hvor barnet tør udtale sig om sine ønsker og behov – uden at skulle tænke over risikoen for at skulle konfronteres med sine forældre om udtalelsen efterfølgende.
Der er derfor ikke altid, at det udarbejdede notat gengiver alle de oplysninger, som Familieretshuset har fået til rådighed for deres vurdering af, hvad der er bedst for barnet. Denne respekt for barnets åbenhed og situation understøtter barnets ret til at blive hørt – under de bedst mulige vilkår. Dette for at sikre, at barnet kan udtale sig frit under børnesamtalen.
Med frit mener jeg her – uden frygt for at skulle forsvare sin udtalelse op mod enten den ene eller måske endda begge forældre bagefter. Børn tænker tit over forældrenes reaktion, særligt i de tilfælde, hvor forældre bliver kede af at høre noget helt andet end det, barnet måske tidligere har sagt.
Børnene kan jo nok ikke siges helt fri for at have et ønske om, at gøre begge forældre glade, hvis de bliver spurgt direkte af forældrene, om de ønsker at tilvælge mere samvær hos mor eller far eller ved valg af bopæl. Det er svært at vide, hvornår barnet siger sandheden om, hvad barnet virkelig ønsker sig. Det er en tit en vanskelig situation at skulle forholde sig til.
Ved Familieretshuset udarbejdelse af notat til sagen sikres det på bedst mulige vis, at barnets ønsker kommer frem i forbindelse med den sagsbehandling, der sker rent administrativt – inden Familieretshuset træffer en afgørelse om samvær eller bopæl.
Det er helt op til barnet at vælge, om Kontaktpersonen skal deltage i samtalen. Dette sker kun hvis barnets ønsker det. Dermed kan et barn altså også bruge kontaktpersonen inden og efter mødet – uden at kontaktpersonen deltager i selve børnesamtalen.
Udbytte af samtalen.
Undersøgelse fra VIVE, udført for Familieretshuset, viser at børns udbytte af samtalerne i 2023 gik i en positiv retning ud fra de perioder, der er omfattet.
I mit virke som familieretsadvokat har jeg bistået mange forældre igennem årene, der har været bekymrede for deres børns deltagelse i børnesamtalerne i Familieretshuset eller i Familieretten. Undersøgelsen fra VIVE er derfor gode nyheder til forældre i samme situation.
Forældrene er tit bekymrede for om barnet oplever samtalen som ubehagelig. Børnene er i forvejen presset af situationen i familien og derudover af det faktum, at de skal splitte deres tid op mellem mor og far. Derfor ser forældrene børnesamtalen som en yderligere belastning for et lille menneske med masser af tanker i forvejen. Med det udgangspunkt fandt jeg især følgende interessant i undersøgelsen:
Noget på hjerte:
Det fremgår af undersøgelsen fra VIVE, at børn der har noget på hjerte i forhold til deres situation og i forhold til det faktum, at det er deres hverdag, det drejer sig om, gerne vil tale med børnerådgiveren i Familieretshuset.
De børn, der formår virkelig at have noget på hjerte, og som er forberedt på formålet med børnesamtalen er de børn, der har mest lyst til at tale med børnerådgiveren. Simpelthen fordi de føler, at de får noget ud af at være der!
Det kan på den måde være en positiv oplevelse for barnet at få lov til at blive hørt, og barnet oplever måske også at have indflydelse på den beslutning, der bliver truffet enten af Familieretshuset eller af forældrene selv, når de læser barnets udtalelse.
Den observation ser jeg som en meget positiv motivation for forældre, der står overfor den opgave det unægtelig er, at overgive sit barn til en børnesamtale med en fagperson.
Jeg opfordrer derfor forældre til at se børnesamtalen som et tilbud til barnet, om at kunne få lov til at give udtryk for sine ønsker og behov i en formaliseret proces, hvor barnet jo står lige i midten, når der skal træffes beslutninger om barnets samværsaftale.
”De børn, der formår virkelig at have noget på hjerte, og som er forberedt på formålet med børnesamtalen er de børn, der har mest lyst til at tale med børnerådgiveren”
Bopæl og samværsaftaler.
Beslutninger om bopæl og samvær er yderst vigtige omdrejningspunkter for barnets trivsel og hverdag.
Det er ikke kun tilknytning til forældrene i form af tid sammen, der afhænger af beslutningen, ofte kan det være afgørende for om barnet vokser op på landet eller i byen, i en stor familie med hel-/halvsøskende i hverdagen eller hos en enlig mor eller far, om de ser deres fætre/kusiner og andre relationer fra samværsforælderens side – og om de skal skifte skole, fritidsaktiviteter eller have nye naboer.
Meget påvirkes af udfaldet af bopælsbeslutningen eller den samværsordning, der aftales mellem forældrene. Det er derfor væsentligt at sikre børnenes adgang til at blive hørt. Her er børnesamtalen et vigtigt redskab.
Har barnets samværsaftale behov for en opdatering?
Børn mellem 6-17 år kan derfor godt have noget på hjerte, og Familieretshuset vil gerne facilitere, at det kommer frem – præcis som barnet har krav på. Det er bare ikke altid let at involvere barnet i, at der er en konflikt mellem forældrene.
Forældre, der har været skilt eller boet hver for sig i kortere eller længere tid, og nu har brug for en revurdering af den samværsordning eller bopælsafgørelse, der har været truffet ved samlivsophævelsen, står i en lignende situation.
Måske er barnet ikke tidligere blevet hørt på grund af sin alder på det tidspunkt, hvor forældrene gik fra hinanden? – eller blev forældrene i første gang enige med hinanden om fordeling af både bopæl og at indgå en samværsordning? Det sker, at forældrene bliver enige, uden at Familieretshuset eller andre børnefaglige ressourcer involveres.
Hvis forældrene på skilsmissetidspunktet selv traf beslutning om det, de fandt rigtigt for deres barn/børn, er barnet som udgangspunkt ikke blevet hørt. Til gengæld kan løsningen have være et rigtig godt udgangspunkt for samarbejdet mellem forældrene.
På sigt kan det dog vise sig, at det ikke længere er den rigtige løsning for barnet, og at der derfor skal ske en revurdering og måske en ændring af samvær og eventuelt også barnets bopæl.
Her er det enten barnet selv, der har givet udtryk for et savn/ønske, eller en af forældrene, der finder grundlag for at der skal ske en justering af fordelingen af barnets tid mellem forældrene.
Disse overvejelser er tit starten på en sagsbehandling i Familieretshuset, da der ofte er uenighed mellem forældrene om ændringsbehovet.
Hvordan finder man den bedste løsning for barnet?
Forældre kan løbende betragte deres børns udvikling og trivsel som delebørn. Undervejs i opvæksten observerer barnet forældre selv barnets samspil med både forældrene, skole/børnehave, venner og generelt. Det kan Familieretshuset naturligvis ikke gøre.
Familieretshuset indhenter derfor udtalelser fra børnehave/skole/Fritidsordning og dermed de pædagoger og øvrige voksne, der omgiver barnet i dagligdagen. Hvis der er hyppige skift af institution mv., kan det være svært at få overblik over, om det er de ændrede rammer, der påvirker barnets trivsel, eller om det er noget andet.
Når barnet har en stabil tilknytning til institution/skole er det en god informationskilde, at lade pædagoger/lærere/ledere udtale sig om barnets trivsel, reaktionsmønster, adfærd rammer i dagligdagen.
Udtalelsen fra skole/institution vil tit behandle emner som: Aflevering og hentning, samspil med kammerater, voksenkontakt, reaktionsmønster ved pressede situationer i børnehaven/skolen, praktiske forhold omkring barnet og samarbejdet med forældrene. Denne information modtager Familieretshuset, når de vælger at indhentede en udtalelse om barnet.
En udtalelse står ikke alene, men er lige som børnesamtalen et redskab i forbindelse med Familieretshusets belysning af barnets vilkår. Det er op til Familieretshuset at beslutte, om der skal ske indhentelse af udtalelser fra en eller flere institutioner i forbindelse med sagens behandling for at klæde Familieretshuset på til at træffe en afgørelse af bopæl eller samvær.
Hvordan forbereder man sig på en sag om samvær?
Som det fremgår af undersøgelsen fra VIVE udarbejdet af Familieretshuset, er velforberedte børn med noget på hjerte dem, der får den mest positive oplevelse ud af en børnesamtale.
Et barn i den egnede alder og modenhed har rammerne til at give udtryk for sine ønsker og behov. Det er en rettighed som mange børn værdsætter, og som forældre kan være utrygge overfor. Nogle større børn er endda så modne, at de benytter barnets initiativret til selv at starte en sag i Familieretshuset om at få det samvær eller den bopæl barnet ønsker.
Har du som forælder brug for bistand, enten før du kontakter Familieretshuset eller i forbindelse med samværsproblematikker, fastsættelse eller ændring af bopæl eller behov for en afgørelse om forældremyndighed?
Kontakt mig på mail: kontakt@familieretssager.dk eller telefon 29 13 50 88.
Jeg bistår dig hele vejen i forløbet, også ved at søge dialog om en fælles løsning.
Se mere om mig på advokatgentofte.dk eller her på familieretssager.dk.
Kilde: https://www.vive.dk/media/pure/3vyp56dv/24592278 VIVE, 2024.
#kontaktperson #børneinddragelse #børn #barn #børnesamtale #familieretssager #Familieretshuset #børnerådgiver #barnetsmening #støttebarnet #samvær #bopæl #bopælsadresse #afgørelse #samværsaftale #familieadvokat #børnsvilkår
